Har du et misbrug & psykiske udfordringer?

KABS KASA er til dig, der både har et misbrug og psykiske udfordringer

Kære dig!

Drømmer du om et mere roligt og stabilt liv? Har du brug for hjælp til at nå derhen?

Så er KASA noget for dig.

Vi tilbyder dobbeltbehandling. Det vil sige, at vi både hjælper dig med at tackle dit misbrug af for eksempel heroin, hash, kokain og benzodiazepiner og dine psykiske problemer.

I samarbejde med dig (og din hjemkommune) finder vi frem til den rette indsats og støtte, så du kan få din hverdag til at fungere og få et så godt liv som muligt.

Og vi opgiver ingen!

 

Hvem er KASA?

I KASA er vi 10 ansatte, der arbejder tæt sammen, blandt andet en socialrådgiver, en socialpædagog, en psykiater, en psykolog og fire sygeplejersker.

Vi bor i et lille, hyggeligt hus – med café, have og drivhus – i Glostrup, og vi har åbent i dagtimerne.

Vi har mange års erfaring med at behandle mennesker med misbrug og psykiske problemer.

PS: Vi ligger ved siden af Glostrup Hospital. Der kører busser næsten til døren.

Caféen er husets hjerte


KASAs café er huset samlingssted. Det er her, du kan spise morgenmad og frokost og deltage i alle de aktiviteter, du orker.

Det er også her, du kan snakke med andre brugere, der er i behandling og lytte til foredrag, om emner der kan have betydning for dig.

En gang imellem spiser vi ekstra god mad sammen, og vi husker også at fejre hinanden.

NB! Trives du bedst med at have få mennesker omkring dig? I KASA tager vi også hensyn til det.


Vil du vide mere om KASA?

Ring til Anne eller Ida, hvis du ønsker behandling, eller hvis du gerne vil vide mere om KASA.

Så finder vi ud af, om KASA er det rette sted for dig.
Vi hjælper dig også gerne med at kontakte din kommune.


Anne Lentz tlf.:
(Afdelingsleder)


Ida Frid Darré  tlf.:
(Behandlingskoordinator)


Behandlingen

Sammen med dig laver vi en plan for behandlingen, og et lille team bakker dig op undervejs og følger dine fremskridt tæt.

Hos os kan behandlingen fx være:

  • samtaler med psykolog, socialrådgiver eller misbrugsbehandler
  • kontakt til tandlæge eller læge
  • substitutionsbehandling for dit misbrug (buprenorphin, metadon)

Indsatsen kan også bestå af en masse andet. For eksempel tager vi på ture, maler, spiller musik, laver mad sammen, motionerer, dyrker mindfullness eller noget helt andet.

Vi arbejder altid tæt sammen med kommunen og dit øvrige netværk (fx familie, venner, egen læge, støttekontaktperson) og hjælper også i forhold til din boligsituation, henvendelser fra fx jobcenteret, lægebesøg og meget andet.

Brug for hjælp? Kontakt os

KABS behandlingsafdelinger er genåbnet med fokus på minimering af COVID-19 smitterisiko. På grund af de seneste anbefalinger skal alle medarbejdere i KABS benytte værnemidler i afdelingerne. Vi opfordrer også til, at du benytter mundbind når du ankommer til afdelingen og så længe du bevæger dig rundt i afdelingen. Hvis du føler dig syg med feber, tør hoste og træthed skal du blive hjemme og kontakte din afdeling i stedet. Det gælder også hvis du samtidig har hovedpine, muskelsmerter og ondt i halsen eller mister smags- og lugtesans. Under Om KABS øverst på hjemmesiden kan du finde afdelingernes telefonnumre og mailadresser. Ring eller skriv til os, så finder vi ud af hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt. Vi følger corona-situationen løbende og tilpasser behandlingen, hvis det bliver nødvendigt. Følg med på www.kabs.dk eller på vores facebookside KABS Behandlingscenter.

×