Kend risikoen ved stoffer

Når du tager stoffer skal du kende risikoen, og du skal kende de faresignaler, som er forskellen på, hvem der styrer dit stofbrug – dig eller stofferne?

Kend risikoen

Du kender sikkert den gamle børneleg ”Ikke røre stregen” på fortovet eller på hinke-banen. Legen er sjov lige indtil man rører stregen, så er man ude og tilbage til start. Når du tager stoffer skal du kende risikoen, og du skal kende de faresignaler, som er forskellen på, hvem der styrer dit stofbrug – dig eller stofferne? Stoffer kan deles i tre overordnede grupper alt efter hvilken type virkning, de har:

  • Sløvende stoffer – fx hash (cannabis), heroin/morfin (opioider), Benzodiazepiner, GHB
  • Opkvikkende/stimulerende stoffer – fx, Amfetamin, Ecstasy/MDMA, Khat, Kokain og Poppers
  • Hallucinogene stoffer – fx LSD, Psilocybinsvampe

Flere af stofferne er oprindeligt udviklet til medicinsk behandling, og der udvikles forsat mange varianter som led i behandling. Nogle stoffer er udvundet af planter fra naturen, og andre er udelukkende syntetisk fremstillet. Det er blot biologi & kemi.


Har du brug for hjælp?

Et stofmisbrug kan være svært at få under kontrol, derfor tilbyder KABS individuelle behandlingsforløb.

Forløbet er skræddersyet til dine behov, og vi tager hensyn til dine ønsker. Tag det første skridt og start din behandling i dag.


Kend dit stof

Det kan være ekstremt farligt ikke at tage højde for risikoen ved stoffer, da du ikke aner, hvad du køber, hvor det er lavet (eller hvordan) og hvilke fyld-stoffer, der er blandet i. Derfor er der er to ting, som du bør have i baghovedet, når du vælger at købe stoffer.

  • Et euforiserende stof fra naturen er ingen garanti for sundhed eller sikkerhed!
  • De fleste stoffer er illegale, og derfor er der heller ikke nogen garanti for sikkerhed eller kvalitet.

F.eks. bliver ecstasy/MDMA oftest fremstillet på tilfældige hjemme-køkken-laboratorier, hvor du, som køber, kun kan håbe, at de dels har vasket hænder og dels ikke har fyldt tilfældige, halv-giftige stoffer i. Du kan ikke være sikker på, hvordan et stof påvirker dig, fordi det aktive stof varierer fra gang til gang.
Læs mere om hvordan de forskellige stoffer virker og få fakta om stoffer.

Brug for hjælp? Kontakt os

KABS behandlingsafdelinger er genåbnet med fokus på minimering af COVID-19 smitterisiko. På grund af de seneste anbefalinger skal alle medarbejdere i KABS benytte værnemidler i afdelingerne. Vi opfordrer også til, at du benytter mundbind når du ankommer til afdelingen og så længe du bevæger dig rundt i afdelingen. Hvis du føler dig syg med feber, tør hoste og træthed skal du blive hjemme og kontakte din afdeling i stedet. Det gælder også hvis du samtidig har hovedpine, muskelsmerter og ondt i halsen eller mister smags- og lugtesans. Under Om KABS øverst på hjemmesiden kan du finde afdelingernes telefonnumre og mailadresser. Ring eller skriv til os, så finder vi ud af hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt. Vi følger corona-situationen løbende og tilpasser behandlingen, hvis det bliver nødvendigt. Følg med på www.kabs.dk eller på vores facebookside KABS Behandlingscenter.

×