Når stofmisbruget tager magten

Der er mange som føler sig presset af sit stofmisbrug, og ligeså mange som føler sig presset til at prøve stoffer. Læs vores råd her.

Kend faresignalerne

Mange af de mennesker, som vi behandler, har svært ved at pege på, hvornår ’stoffer for sjov’ blev til ’stoffer for alvor. Det forstår vi godt, da faresignalerne kommer snigende og ikke altid buldrende som en lavine. Typisk kommer faresignalerne tidligt, og jo før du lærer at spotte dem des bedre for dig.

Dine problemer kan normalt opdages ved at din koncentrationsevne, dit humør og dine relationer til dine tillidsfulde venner forværres. Hvis disse områder påvirkes i længere perioder, så er årsagen muligvis et stofmisbrug. Hold fast i de ting som du plejer at gøre og tag i mod hjælp, der hvor du har brug for det i stedet for at opsøge steder, hvor du forventer at have adgang til stoffer. Denne adfærden er typisk tegn på, at dine tanker kredser om flere stoffer pga. en stigende afhængighed. Selvom du ikke kan mærke det fysisk, så kan den psykiske afhængighed være ligeså stærk.


Har du brug for hjælp?

Et stofmisbrug kan være svært at få under kontrol, derfor tilbyder KABS individuelle behandlingsforløb.

Forløbet er skræddersyet til dine behov, og vi tager hensyn til dine ønsker. Tag det første skridt og start din behandling i dag.


Føler du dig presset af stofmisbruget eller til at prøve stoffer?

Der er mange, som føler sig presset af sit stofmisbrug, og ligeså mange som føler sig presset til at prøve stoffer. Derfor har vi samlet en masse gode råd til dig, som kan hjælpe dig og din situation:

  • Du er ikke alene! Uanset om du tager stoffer eller føler dig presset til at prøve, så er det OK at sige fra. Det gør langt de fleste!
  • Hvis du føler behov for at bruge stoffer oftere end normalt, så skal du passe på. Spørg dig selv om hvorfor dit behov blevet større? Snak med os eller med en du stoler på!
  • Hvis du ikke længere bestemmer, hvornår du skal tage stoffer, skal du passe på! Find ud af hvad der er styrende for dit stofbrug. Er det vennerne, arbejdet, skolen, tankemylder, tristhed eller angst?
  • Hvis du er gravid og tager stoffer, skal du ringe til os med det samme, da stofferne skader dit ufødte barn!
  • Hvis der er problemer i hjemmet, problemer på skolen, på arbejdet eller når du er sammen med venner, skal du passe på, at stofferne ikke er det frirum, som du begynder at foretrække.
Brug for hjælp? Kontakt os