Pårørenderådgivning

Hos KABS har vi fokus på de pårørende, og vi giver dem mulighed for at snakke om deres situation. Pårørende er en vigtig medspiller, når man skal blive fri af et misbrug. Men det kræver de rette værktøjer, at hjælpe en man holder af ud af.

At være pårørende til en stofmisbruger

Pårørende befinder sig i orkanens øje. Man kan se stormen kommer, man fastgør ting eller forebygger skader inden da. Men når stormen er over en, kan man blot håbe på, at alt bliver stående og ikke falder i uvejret.

Pårørende skal – udover at forholde sig til en nærtstående persons misbrug – forsøge at forholde sig til en dagligdag som kan være præget af mange udfordringer.

Nogle af de ting mange pårørende tumler med er:

  • at du som pårørende skulle have blandet dig, grebet før- eller hårdere ind?
  • at du som pårørende, bliver trukket mere og mere ind i de problemer, der hænger sammen med misbruget?
  • at du som pårørende, kunne have gjort noget anderledes og samtidig ikke aner hvad du skal stille op?


Har du brug for hjælp?

Et stofmisbrug kan være svært at få under kontrol, derfor tilbyder KABS individuelle behandlingsforløb.

Forløbet er skræddersyet til dine behov, og vi tager hensyn til dine ønsker. Tag det første skridt og start din behandling i dag.


Hold øje med pårørendeaktiviteter

KABS tilbyder desværre ikke faste netværksmøder for pårørende i øjeblikket. KABS afdelingerne laver fra tid til anden arrangementer for pårørende i form af oplæg om misbrug til pårørende og eller besøgsaktiviteter. Disse aktiviteter meldes ud på KABS facebookside KABS Behandlingscenter eller her på siden under Information/kalender.

frit valg1

Er du pårørende til en person vi har i behandling?

Du er velkommen til at kontakte afdelingen, hvis du har spørgsmål eller behov for at tale med os. Vi har tavshedspligt omkring den konkrete persons behandling, men kan godt give råd og vejledning. Her finder du afdelingernes kontaktinfo.

Brug for hjælp? Kontakt os