Telefonrådgivning for pårørende

En rådgivende samtale er typisk en anonym telefonsamtale, hvor vi kan give dig nogle gode råd i forhold til din situation, hvordan du evt. kan hjælpe, svare på spørgsmål om stoffer, stofbrug, virkning, bivirkning og abstinenser.

Anonym telefonsamtale

En rådgivende samtale er typisk en anonym telefonsamtale, hvor vi kan give dig nogle gode råd i forhold til din situation, hvordan du evt. kan hjælpe, svare på spørgsmål om stoffer, stofbrug, virkning, bivirkning og abstinenser.

Vi kan også fortælle om muligheder for at hjælpe den person, som du er bekymret for. Vi kan guide dig, hvis du har behov for mere viden, mere hjælp og hvordan du skal forholde dig.

Husk altid at du kan gøre meget, men du kan ikke hjælpe nogen, som ikke selv ønsker hjælp. Ofte kan vi være med til at vurdere alvoren af dine bekymringer, og hvad du eventuelt skal være opmærksom på, samt hvad du kan gøre i din situation.


Har du brug for hjælp?

Et stofmisbrug kan være svært at få under kontrol, derfor tilbyder KABS individuelle behandlingsforløb.

Forløbet er skræddersyet til dine behov, og vi tager hensyn til dine ønsker. Tag det første skridt og start din behandling i dag.

Har du brug for en samtale?

Du er altid velkommen til at ringe til os og få en rådgivende samtale om den situation, du befinder dig i. Samtalen kan gennemføres telefonisk eller ved personligt fremmøde, hvis du har behov for det. Det kan være, at:

  • Du er i tvivl om hvordan stofbrug i dine omgivelser påvirker dit liv og dine omgivelser
  • Du er bekymret for én du holder af
  • Du bor sammen med én, der bruger (for mange) stoffer
  • Du er forælder til en ung, der tager stoffer

Lige meget hvem du er, og hvad du er bekymret over, så er du velkommen til at ringe til vores pårørenderådgiver, Anja Engmann, på mobilnummer +45 21 74 26 68. Det er gratis, anonymt og helt uforpligtende. Du finder vores telefontider her:

  • Mandag: 13:00-15:00
  • Tirsdag: 11:00-14:00
  • Onsdag: 13:00-15:00
  • Torsdag: 09:00-11:00

Download Pixiebogen for pårørende

Den her bog skal give dig nogle redskaber til at tackle din livssituation og gøre dig mere bevidst om, hvorfor du føler eller agerer, som du gør. Redskaberne og den øgede bevidsthed skulle gerne skabe et rum, som hele din familien kan være i og samtidig hjælpe dig til at passe bedre på dig selv.

Hent håndbogen af Anja Engmann her.

Brug for hjælp? Kontakt os