Anonym behandling

Tilbuddet om anonym behandling er til dig, der er i arbejde eller i gang med en uddannelse. Hvis du føler, at dit forbrug af stoffer er begyndt at fylde for meget, er anonym behandling noget for dig.

Hvad er anonym behandling?

Tilbuddet om anonym behandling er til dig, der er i arbejde eller i gang med en uddannelse, men stadig oplever problematikker med dit stofbrug (typisk hash). Hvis du føler, at dit forbrug af stoffer er begyndt at fylde for meget, er anonym behandling noget for dig. Anonym behandling er et 16 ugers behandlingsforløb, som foregår i mindre grupper. Forløbet består af fire moduler, som sætter fokus på bestemte problematikker, der knytter sig til stofferne. Formålet er at reducere stofbruget eller bringe det til ophør. Behandlingen ledes af to behandlere, og består af:

  • en forsamtale hvor man bliver screenet for, at vurdere om man kan profitere af behandlingen.
  • introduktion til gruppeforløb.
  • 16 ugers gruppebehandling med indlagt midtvejssamtale.
  • afsluttende samtale.

I anonym behandling er diskretion og fortrolighed nøgleord. Derfor ligger alle møder og behandling uden for afdelingens normale åbningstid. Gruppebehandlingen finder sted hver onsdag kl. 16.30 – 18.30.


Har du brug for hjælp?

Et stofmisbrug kan være svært at få under kontrol, derfor tilbyder KABS individuelle behandlingsforløb.

Forløbet er skræddersyet til dine behov, og vi tager hensyn til dine ønsker. Tag det første skridt og start din behandling i dag.


KABS tilbyder anonym & gratis behandling

KABS har lavet aftaler med en række kommuner, som betyder, at du hurtigt kan komme i anonym behandling. Ring direkte til KABS på 29 13 11 40, hvis du bor i Albertslund, Dragør, Egedal, Glostrup eller Tårnby.

Ring til din kommune før du ringer til KABS, hvis du bor i:

  • Hvidovre – tlf. 36 39 38 52 / 91 37 04 40 og 36 39 38 46 / 61 91 67 90
  • Ishøj – tlf. 61 93 62 14
  • Rudersdal – tlf. 45 65 08 10
  • Vallensbæk (varetages af Ishøj kommune) – tlf. 61 93 62 14
Brug for hjælp? Kontakt os